Video : Tipsbladet
Landshold

DBU afviser spillernes tilbud: Betragtes som et afbud

DBU afviser spillernes tilbud om at forlænge den gamle landsholdsaftale med en måned. De betragter det som et afbud.

Dansk Boldspils-Union (DBU) vil ikke acceptere Spillerforeningens forslag om at forlænge den gamle landsholdsaftale med en måned.

De betragter det i stedet som et afbud, og de vil derfor forsøge at finde andre spillere, der kan udtages. 

Det fortæller DBU's kommunikationschef Jakob Høyer til Ritzau ifølge DR.

Den gamle landsholdsaftale udløb den 1. august, men Spillerforeningen tilbød søndag at forlænge den med en måned. Det fortalte Thomas Delaney til TV2 Sport.

- Vi tilbyder nu at køre videre på den aftale, vi har haft de sidste fire år, som vi er meget tilfredse med, og som har virket. Lad den køre en måned til og giv os lidt tid. Vi vil rigtig gerne spille de her kampe, og hvis vi kører videre på den gamle aftale, som har fungeret, så giver det god tid til at forhandle videre, fortalte han.

Danmark spiller den 5. september mod Slovakiet og mod Wales den 9. september.