Video : Tipsbladet
Landshold

Spillerforeningen tilbyder at forlænge landsholdsaftale med en måned

Spillerforeningen har tilbudt DBU en kortvarig forlængelse af den gamle landsholdsaftale for at få opgørene mod Slovakiet og Wales afviklet, fortæller Thomas Delaney.

Det ser ud til at landskampene mod Slovakiet og Wales kommer til at blive spillet.

Spillerforeningen tilbyder således at forlænge den gamle landsholdsaftale, der ellers udløb den 1. august, med en måned for at få kampene afviklet. 

Det fortæller Thomas Delaney på vegne af Spillerforeningen til TV2 Sport

- Vi tilbyder nu at køre videre på den aftale, vi har haft de sidste fire år, som vi er meget tilfredse med, og som har virket. Lad den køre en måned til og giv os lidt tid. Vi vil rigtig gerne spille de her kampe, og hvis vi kører videre på den gamle aftale, som har fungeret, så giver det god tid til at forhandle videre, lyder det fra Delaney.

Det er især de kommercielle rettigheder, der giver problemer i forbindelse med den nye landsholdsaftale.

Landsholdet skal møde Slovakiet onsdag den 5. september og Wales søndag den 9. august.