Hareide: Vi fik, hvad vi forventede
Foto: Jens Dresling/polfoto
Landshold

Hareide: Vi fik, hvad vi forventede

Danmark havde ingen problemer med at besejre Liechtenstein, men valget af modstander var helt bevidst fra Åge Hareides side.

Det var ikke meget modstand, der kom fra Liechtenstein. Danmark pressede dem i bund gennem hele kampen.

- Vi vidste, hvad Liechtenstein ville kommen med. Det er også derfor, vi valgte at spille mod dem. Vi regner med, at Armenien også vil stå med 10 mand bag bolden, og derfor var den en god træning at spille mod Liechtenstein, sagde Åge Hareide på et pressemødet efter kampen.

- Holdet viste, at de har kvalitet i det, de laver og de spillede med en rigtig god tålmodighed, der gjorde at vi kunne bryde et kompakt forsvar op. De offensive løsninger var gode, og spillerne var gode til at veksle mellem at spille direkte og brede spillet mere ud. Jannik Vestergaard var en god kreativ kraft i forsvaret, der var med til at diktere spillet.

Landstræneren åbnede også op for, hvad der ligger bag ved valget af Frederik Rønnow frem for Jonas Lössl i målet.

- De to er meget tætte, og det var et meget svært valg. Jeg vurderer dog, at Rønnow er bedre med fødderne, hvilket vi kan bruge, når vi møder modstandere, som står meget lavt. Derimod er Lössl lidt foran Rønnow, når det handler om spillet i feltet, så han passer bedre til en modstander, som vil lægge mere tryg på os.

Danmark spiller mod Armenien på søndag klokken 18 i Telia Parken.