Laudrup: Olsen har sat et stort præg på dansk fodbold
Polfoto/Lars Poulsen
Landshold

Laudrup: Olsen har sat et stort præg på dansk fodbold

Michael Laudrup sparer ikke på roserne, når snakken falder på Morten Olsens betydning for det danske landshold.

Morten Olsen nåede at stå i spidsen for det danske landshold i 15 år fra 2000 til 2015. Forinden nåede han også at spille mere end 100 landskampe for Danmark.

En imponerende bedrift, som Michael Laudrup heller ikke undlod at rose under DBU's afskedsreception for den tidligere landstræner.

- Ikke bare i Danmark, men også i international fodbold er 15 år meget, meget lang tid. Så vi må sige, at Morten har sat et meget stort præg på dansk fodbold, siger Michael Laudrup til Ekstra Bladet.

Laudrup ved dog ikke, hvad Morten Olsens planer for fremtiden er.

- Jeg kan ikke svare på Mortens vegne, men jeg ved, at fodbold har været en meget stor del af hans liv. Det er bedre, at I spørger ham selv, siger Laudrup videre.

Morten Olsen spillede 19 år på det danske landshold fra 1970 til 1989. Tidligere har der været spekuleret i, at den 66-årige Olsen kan være på vej til et job som klubtræner.