• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Ligue 1 Ole Hoffskov

Medie: Thomas Tuchel ny manager i Paris Saint Germain

Medie: Thomas Tuchel ny manager i Paris Saint Germain
Foto: Getty Images

Thomas Tuchel afløser Unai Emery som manager i Paris Saint Germain, melder ESPN.

Af Ole Hoffskov

I sidste uge fastslog Karl-Heinz Rummenigge, der er direktør i Bayern München, at Thomas Tuchel ikke bliver ny cheftræner i den sydtyske storklub - ifølge Rummenigge har Tuchel allerede skrevet kontrakt med en anden klub.

Det er endnu ikke blevet bekræftet, hvilken klub der er tale om, men nu melder ESPN, der traditionelt har kilderne i orden, at Thomas Tuchel bliver ny mand i spidsen for Paris Saint Germain. 

Udnævnelsen af Thomas Tuchel som ny PSG-manager vil først ske efter den igangværende sæson, og ifølge ESPN er det rigmanden Nasser al Khelaifi, der er bestyrelsesformand i den franske storklub, som selv har peget på den 44-årige tysker med en fortid i Mainz 05 og Borussia Dortmund. Tuchel beskrives som et taktisk geni, som dog er udfordret af at sætte sig i respekt over for et omklædningsrum fuld af egoer.

I den forbindelse skal det blive spændende at se, hvordan Thomas Tuchel kommer til at håndtere stjerner som Thiago Silva, Neymar og Edison Cavani. Tyskerens fornemste opgave i PSG bliver at sikre klubben succes i Champions League.

I Paris Saint Germain kommer Thomas Tuchel til at afløse Unai Emery, der altså kan se frem til at fyreseddel. Indtil videre er der dog intet, der er bekræftet fra officiel hånd. 


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.

Superliga

Mere Superliga

Fokus