Video : Tipsbladet
Premier League

Arsenal-back vil blive

Hector Bellerin nedtoner rygterne om, at han vil skifte væk fra Arsenal.

Den spanske højreback har ofte været sat i forbindele med FC Barcelona, som han tidligere har spillet ungdomsfodbold for. FC Barcelona er på udkig efter en højreback, og derfor har der længe været spekuleret i et skifte tilbage til barndomsklubbe for den unge spanier.

Men den 22-årige Hector Bellerin understreger, at han er glad for Arsenal og London.

- Jeg har lavet min kontrakt af en årsag. Jeg skrev under på den, fordi jeg ønskede at være her. Ellers havde jeg ikke gjort det, siger Bellerin til Daily Mail.

Han er især glad for den chance, som han har fået under Arsena Wenger.

- Arsenal gav mig chancen som professionel, og bossen har altid sagt til mig, at hvis jeg udvikler mig rigtigt, kan jeg være Arsenal-spiller i mange år. Jeg har været her seks år, og jeg elsker London. Jeg er stadig i gang med at opdage byen.

Hector Bellerin har kontrakt med Arsenal til sommeren 2022.