Video : Tipsbladet
Premier League

Chelsea-forsvarer: Vi jagtede revanche mod Arsenal

Gary Cahill glæder sig over lørdagens sejr hjemme over Arsenal, der sender Chelsea meget tæt på titlen i Premier League.

Der er fortsat en del tilbage af sæsonen i Premier League. Lørdag kunne Chelsea dog sende et meget stort signal omkring et muligt mesterskab, hvis man kunne vinde London-braget hjemme mod Arsenal. Det lykkedes, og Chelsea er nu 12 points foran netop Arsenal. 

Sejren skaber stor glæde i Chelsea-truppen, hvor det ikke kun er lørdagens vitale sejr, man kan glæde sig over. For forsvarsspilleren Gary Cahill var der nemlig ekstra på spil:

- Det er fantastisk. Det er på banen, man får muligheden for at ændre tingene. Jeg kan huske, da vi gik fra banen efter et nederlag mod Arsenal, det var rigtig tungt efter den kamp, siger Gary Cahill til Sky og fortsætter:

- Dette resultat giver en ekstra sult på holdet. Vi er selvsikre på hjemmebane, og vi vidste, hvor vital en sejr ville være for os. Personligt havde jeg det sådan, at jeg gerne ville revanchere den udekamp, vi havde mod dem. Det var rigtig godt i dag, udtaler Chelsea-forsvarsspilleren.

3-1 sejren skaber også pres på Tottenham, der senere lørdag tørner sammen med Middlesbrough. Med sejr her kan Tottenham bringe sig på andenpladsen - Ni points efter Chelsea. Tottenham er som Arsenal aktuelt 12 points efter London-konkurrenterne fra Stamford Bridge.