Video : Tipsbladet
Premier League

Klopp: Det føles ikke så godt i dag

Jürgen Klopp er skuffet, men afklaret, efter Liverpool måtte tage til takke med andenpladsen i Premier League.

I dag blev Liverpool det hold, der har fået fleste point i Premier League uden også at vinde mesterskabet. 97 point blev det til, men Liverpool kom til kort over for Manchester Citys 98 af slagsen.

Derfor var det en ambivalent Jürgen Klopp efter sidste spillerunde. Han var stolt af sit holds præstation, men samtidig nedslået over ikke at kunne løfte trofæet i sidste ende.

- Tillykke til Manchester City. Vi prøvede at gøre det så svært som muligt, men ikke svært nok. Jeg kunne ikke være mere stolt af drengene, siger Jürgen Klopp til BBC Sport.

- Det er klart, at vi skulle arbejde hårdt, og det skulle Manchester City også. Vores mål var at få de 97 point, og det fik vi. Det er specielt. Vi ville skrive vores egen historie, og det gjorde vi. Det føles ikke så godt i dag, men vi har masser af tid til at forberede os til en vigtig kamp, siger Klopp.

Liverpool spiller Champions League-finale mod Tottenham den 1. juni.