Video : Tipsbladet
Premier League

Mourinho har takket nej til nyt trænerjob

José Mourinho er eftersigende blevet tilbudt det ledige trænerjob i den portugisiske storklub Benfica, men valgte ikke at tage imod det

Siden José Mourinho blev fyret i Manchester United har der været mest snak om, hvem der på afløse ham på permanent basis. Men der har, usædvanligt nok, været ganske stille omkring Mourinho selv.

Men han er faktisk allerede blevet tilbudt et nyt trænerjob. Det skriver i hvert fald den spanske avis AS. De fortæller med reference til det portugisiske medie Record, at José Mourinho er blevet tilbudt det ledige trænersæde i den portugisiske storklub Benfica.

Benfica fyrede for nyligt den nu tidligere træner Rui Vitória efter en række dårlige resultater i ligaen, samt et skuffende exit i Champions league.

Men det ligger angiveligt ikke i José Mourinhos planer at vende tilbage til hjemlandet Portugal. Derfor har han takket nej til Benficas tilbud.

José Mourinho har faktisk tidligere været træner i Benfica. Han var assistenttræner for Jupp Heynckes, da tyskeren blev fyret tilbage i 2000. Mourinho stod i spidsen for klubben i ni kampe. Et par år senere startede hans hos rivalen Porto, som han blandt andet førte til en sensationel sejr i Champions League. 

Det blev gennembruddet, og siden har Mourinho trænet europæiske storklubber som Chelsea, Inter, Real Madrid og altså senest Manchester United.