Stoke City må undvære Bojan Krkic resten af sæsonen på grund af et overrevet korsbånd. Det oplyser klubben nu selv, og dermed bekræfter den de nedslående meldinger, der kom tirsdag fra spanske medier. Bojan måtte forlade banen undervejs i 4-1-sejren over Rochdale, og nu har den nærmere lægeundersøgelse så vist, at han går en lang pause i møde.
Det ærgrer naturligvis manager Mark Hughes, der havde set store forbedringer hos Bojan efter en svær start i Premier League-klubben.
- Det er dybt skuffende for klubben, men det er endnu værre for Bojan, der var godt i gang med at gøre et godt indtryk i Premier League, mens han virkede glad for at spille fodbold. Vi ønsker ham god bedring, siger Hughes til klubbens hjemmeside.
Bojan selv prøver at tage den deprimerende melding med godt sind.
I will be positive, I'll face it with a smile.. I promise u that I'll come back stronger than ever. Thks for ur love,I really appreciate it.
— Bojan Krkic (@BoKrkic) 28. januar 2015
Bojan nåede at spille 16 Premier League-kampe i denne sæson. Han bidrog undervejs med fire mål.