Sevilla-træner ramt af kræftsygdom
Foto: Getty Images
La Liga

Sevilla-træner ramt af kræftsygdom

Klubbens træner er blevet ramt af kræft - det kommer efter 3-3 opgøret mod Liverpool i Champions League.

Den spanske klub Sevilla FC har netop meldt ud, at Sevilla-træner Eduardo Berizzo er blevet ramt af prostatakræft.

Historien begyndte allerede at sive ud tirsdag aften umiddelbart efter Sevillas 3-3 kamp mod Liverpool.

I pausen af opgøret var Sevilla bagud med 0-3 mod Liverpool, og så fortalte Sevilla-træneren om sin nyligt opdagede kræftsygdom, hvilket altså fik spillerne til for alvor at spille for træneren, ligesom der blev jublet med træneren, da udligningen kom. Sevilla fik 3-3 ud af opgøret. Det er i hvert fald historien fra Sevillainfo.es tirsdag aften.

Nu er det i hvert fald bekræftet, at han er blevet ramt af kræft, Sevilla-træneren, omend det ikke er bekræftet, at han skulle have informeret sine spillere om det i pausen af opgøret mod Liverpool.

- Træner Eduardo Berizzo er blevet diagnosticeret med prostatakræft. Fremtidige undersøgelser vil afgøre, hvilket trin der skal tages i forhold til behandling, skriver klubben på hjemmeside og erklærer ikke overraskende sin fulde støtte til træneren.

- Sevilla støtter sin træner så meget, det er muligt, og vi ønsker, at han hurtigt må komme sig over sygdommen, skriver klubben videre.

Sevilla har to danskere i truppen i form af Simon Kjær og Michael Krohn-Dehli, men ingen af de to danskere var i aktion i opgøret. Krohn-Dehli sad på bænken i hele kampen, mens Simon Kjær sad over med en mindre skade.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.