Messi afværgede Barcelona-skuffelse i dyr sejr
Foto: Manu Fernandez/Polfoto
La Liga

Messi afværgede Barcelona-skuffelse i dyr sejr

Messi nettede to gange, da Barcelona vandt. Træner Enrique må dog alligevel stå med en sur smag i munden.

FC Barcelona gæstede lørdag Mestalla og Valencia som storfavoritter, men de skulle alligevel slide ualmindeligt hårdt for at hive en 3-2-sejr i land.

Allerede efter 14 minutter var der dårligt nyt til Barcelona, da midtbanemotoren Iniesta gik ned i hvad der kunne ligne en potentielt grim skade.

Han måtte udskiftes med Ivan Rakitic, der ikke længe efter lagde op til Lionel Messis føringsmål.

Anden halvleg åbnede med at være syv minutter gammel inden Barcelona-talentet Munir, der er udlejet til Valencia, kunne udligne til 1-1. Og fire minutter senere kunne Valencia øge til en overraskende 2-1-føring.

Den holdt til det 62. minut, hvor Luis Suarez fra en skarp vinkel satte balance i regnskabet. Længe lignede det derefter en uafgjort kamp, men dybt inde i overtiden får Barcelona straffe, der af Messi bliver omsat til 3-2 og en sejr til Barcelona.

Med sejren rykker Barcelona et point forbi Atletico Madrid, der dog stadig mangler at være i aktion i niende spillerunde.