(Opdat.) Søndagens rygtebørs: Müller skal være enden på Chelseas Costa-problemer
Foto: Claudio Villa/Getty Images
Rygter

(Opdat.) Søndagens rygtebørs: Müller skal være enden på Chelseas Costa-problemer

Vi serverer en række saftige søndagsrygter til morgenkaffen.

Alvaro Morata fra Real Madrid til Chelsea
Note: Med den pludselige ballade om Diego Costa kan en angriber-transfer rykke tættere på i Chelsea. Conte har udset sig Alvaro Morata.
Sandsynlighed: Middel
Kilde: The Sun

Ashley Young fra Manchester United til Shandong Luneng
Note: Ikke en dag uden et rygte om profilskifte til den kinesiske Super League. Denne gang har en kinesisk klub øje på Ashley Young.
Sandsynlighed: Under middel
Kilde: The Sun

Jose Fonte fra Southampton til Liverpool
Note: Liverpool har historik for at hente profiler fra Premier League-rivalerne og nu kan EM-vinderen Fonte være næste i rækken. Liverpool er angiveligt klar til at sende Sakho den anden vej.
Sandsynlighed: Middel
Kilde: Daily Mirror

Thomas Müller fra Bayern München til Chelsea
Note
: Den tyske angriber skulle også være på ønskelisten, hvis Diego Costa ender med at skippe Chelsea.
Sandsynlighed: Under middel
Kilde: Sunday Express

Christian Benteke fra Crystal Palace til PSG
Note
: De leder efter alternativer til angrebspositionen i PSG, og her skal den store belgier afhjælpe det problem.
Sandsynlighed: Under middel
Kilde: Express