Superliga

Ekspert: AaB bør købe Würtz

AaB’s midtbaneproblemer kan afhjælpes meget nemt. Køb Rasmus Würtz tilbage, lyder opfordringen fra Morten Bruun.

- Forskellen på AaB i dag og Silkeborg dengang, er den, at AaB har flere midler at gøre godt med. I øvrigt var afgangen fra Silkeborg nok også mere markant, siger fodboldkommentator Morten Brun til situationen i AaB, der her i sommer siger farvel til mindst en håndfuld spillere og skal have erstattet støtter som Thomas Augustinussen og Kasper Risgård. Og selvfølgelig skal være ekstra påpasselig omkring udskiftningerne.

- Et er det spillemæssige, noget andet alt det udenfor banen, som tit tæller lige så meget. Jeg kender ikke AaB godt nok til at vide om der allerede i truppen findes den spiller, der kan overtage Augustinussens store betydning som samlingspunkt, men nye folk på den defensive midtbane skal den vel have, uddyber Bruun.

Würtz er den rette mand
Han betegner Rasmus Würtz som den oplagte kandidat til pladsen på nordjydernes centrale midtbane. Fordi han har været der før, fordi han har kvaliteterne, og fordi hans situation i FC København næppe er ændret afgørende efter forårets udlejning til Vejle.

- Würtz til AaB er helt oplagt, og det bør være en spiller som en klub, der trods den svage sæsonafslutning fortsat tilhører top-5, interesserer sig for, mener Bruun.

Men der er også andre grunde til at koble midtbanemanden med klubben, som han spillede for med stor autoritet og succes frem til sommeren 2007.

- Det går sjældent godt, når en udlejet spiller vender tilbage og forsøger at erobre en stamplads. Det er ikke nemmere i en topklub som FC København. I det hele taget har det været er ærgerligt forløb fra Würtz, men det bør altså stadig være muligt at få en fin karriere, selv om man ikke slår til i FC København, mener Bruun, der betegner Würtz som en spiller med store, men lidt usynlige kvaliteter.

Würtz selv senest til tipsbladet.dk fastslår, at han agter at prøve lykken i FC København og ikke ønsker at udtale sig om andre klubber.

Få mere viden om situationen i Aalborg, hvor assistenttræner, Allan Kuhn, varsler systemskifte. Køb Tipsbladet Update i dag og fordyb dig.

Få Danmarks eneste rendyrkede fodboldavis leveret til døren. Bestem selv dit abonnement her.