Video : Tipsbladet
Serie A

Conte afviser kritik: Inter var et tilvalg for Eriksen

Det var ikke fordi, Christian Eriksen løb tør for muligheder, at han valgte Inter. Det fortæller Inter-træner Antonio Conte, som også sætter ord på sandsynligheden for at danskeren får sin startdebut i morgen

Da Christian Eriksen i sommer sagde, at han var klar på nye udfordringer, var Inter ikke den klub, de fleste pegede på som den kommende arbejdsgiver. Det var i stedet klubber som Real Madrid, FC Barcelona, Juventus og andre europæiske giganter.

I dette transfervindue skiftede danskeren dog til netop Inter, og det har fået flere til at påpege, at det sandsynligvis skyldes, at de andre storklubber ikke ville have ham. Men det afviser Inter-træner Antonio Conte kategorisk. Ifølge ham valgte Eriksen nemlig en række klubber fra for at ende i den italienske storklub.

Læs også:13 skarpe til lørdagens Tips 13

- Eriksen var et kup for denne klub, for han havde så mange muligheder at vælge i mellem, og så valgte Inter. Det beviser, at Inter bliver set på den rigtige måde, og vi arbejder alle på at sikre, at brandet beholder denne status, sagde Conte ifølge Football Italia på pressemødet forud for søndagens potentielle danskermøde med Jens Stryger Larsens Udinese.

Her åbnede Antonio Conte også op for, at Christian Eriksen kan få sin første plads i Inters startopstilling trods sin korte tid i klubben.

Læs også:Eriksen topper: Disse Premier League-klubber brugte og tjente mest

- Eriksen har ikke spillet meget for Tottenham på det seneste, men det til trods er han i fin fysisk form, og han begynder at forstå, hvordan vi spiller fodbold. Vi har snakket meget med ham, så han forstår, hvad vi forventer fra ham, og han lærer heldigvis hurtigt, lyder det fra den italienske træner.

Christian Eriksen kom til Inter i tirsdags, og allerede onsdag fik han sin debut, da han blev skiftet ind i pokalsejren over Fiorentina. Nu kan altså muligvis se frem til også at få sin startdebut i den stribede Inter-trøje. 

Læs også:Ekspert: Tottenham var nødt til at skille sig af med Christian Eriksen

Læs også:Avis: Manchester United lurer på Teemu Pukki

Læs også:Barcelona giver op: Dropper jagt på stjerne-erstatning