Video : Tipsbladet
Serie A

Cristiano Ronaldo træner i barndomsklubben: Han er vores dreng

Cristiano Ronaldo holder i øjeblikket formen ved lige i barndomsklubben CD Nacional.

Cristiano Ronaldo træner i øjeblikket med i barndomsklubben CD Nacional, der til dagligt huserer i Portugals næstbedste række. Den 35-årige Juventus-stjerne skiller sig naturligvis noget ud i det selskab.

Cristiano Ronaldo tog i en tidlig alder videre til hovedstadsklubben Sporting Lissabon, så han nåede aldrig at optræde for CD Nacionals førstehold, men han har bevaret et tæt bånd til sin barndomsklub.

Læs også:Kongecitater fra fortiden: Dansk fodbold ville være fucking miles away

- Han spurgte, om han kunne træne med her, og den mulighed ville vi selvfølgelig gerne give ham. "Cris" er vores dreng og en rollemodel for Madeira og resten af verden. Han er vores samfunds stolthed og et forbillede for alle, siger klubbens præsident Rui Alves til Tuttosport.

Rui Alves var også i CD Nacional, da en ung Cristiano Ronaldo løb rundt på klubbens baner for i midten af 90'erne. Han melder, at superstjernen ser ud til at være i god form trods den aktuelle kamppause.

Læs også:Ferdinand om første møde med Ronaldo: John O'Shea skulle have ilt

- Luften på Madeira har tilsyneladende givet ham en positiv energi. Han træner stadig hårdt. Når jeg ser ham, føler jeg mig også meget yngre, lyder det fra Nacional-præsidenten.

Cristiano Ronaldo har vundet Ballon d'Or fem gange. 

Læs også:Lækket dokument: Ingen fans på stadion i Italien før 2021

Læs også:Italiensk stjerne er blevet kræftfri efter 17 måneder med kemo

Læs også:Pogba åbner op om United-exit: Det var hjerteskærende