Video : Tipsbladet
Serie A

Officielt: AC Milan køber Piatek i Genoa

Krzysztof Piatek er på plads i AC Milan.

En af januars store transferkabaler er ved at gå op.

AC Milan har sendt Gonzalo Higuain tilbage til Juventus, som har sendt ham videre til Chelsea, og AC Milan har også præsenteret erstatningen for Higuain.

Som ventet blive det den polske angriber Krzysztof Piatek, og han har skrevet under på en aftale indtil sommeren 2023.

Det bekræfter AC Milan på sin hjemmeside.

Piatek kommer til AC Milan fra Genoa, hvor han scorede 13 mål på 19 Serie A-kampe i efteråret.

Dermed mangler blot den sidste brik i transferkabalen at falde på plads, og det er Alvaro Moratas formodede skifte fra Chelsea til Atletico Madrid.