Video : Tipsbladet
Premier League

Officielt: Chelsea lejer Higuain

Gonzalo Higuain er blevet udlejet fra Juventus til Chelsea på en aftale, der løber sæsonen ud.

Så blev det officielt.

Efter længere tids spekulationer kan Gonzalo Higuain officielt kalde sig Chelsea-spiller. Han kommer nemlig til klubben på en lejeaftale, der løber sæsonen ud. Det bekræfter Chelsea på sin hjemmeside.

Dermed bliver Higuain genforenet med Chelsea-træner Maurizio Sarri, som han også arbejdede sammen med i Napoli. Og deres forhold er en af grundene til, at Higuain har været Chelseas førsteprioritet i januar.  

- Gonzalo var vores førsteprioritet i dette transfervindue og ankommer med en god historik på højeste niveau. Han har tidligere arbejdet med Maurizio med stor effekt og er bekendt med hvordan træneren kan lide at spille, fortæller direktør Marina Granovskaia til Chelseas hjemmeside..

- Det var ikke en nem løsning for os at få på plads på grund af de mange involverede parter, men vi er glade for, at vi kunne få det til at ske, og vi glæder os til at se, hvad Gonzalo vil gøre for os i foråret.

I efteråret var Higuain udlejet fra Juventus til AC Milan, hvor han nåede at score otte mål.