Video : Tipsbladet
Skandinavien

Tidligere Superliga-spiller i Sverige: Jeg udelukker absolut ingenting

Christian "TK" Køhler rykkede ned med FC Helsingør to år i træk, men har nu fundet sig til rette i Trelleborg i Sverige. Han har dog stadig ambitioner om at nå langt i karrieren, uanset om det er i Danmark, Sverige eller Ungarn.

De to seneste sæsoner var nogle hårde af slagsen for Christian "TK" Køhler. Han gik fra Superligaen til 2. division med FC Helsingør, men nu har han fået fodfæste igen i Trelleborg i Sverige. Han drømmer dog stadig stort, siger han til Helsingør Dagblad.

"TK" har i alt spillet 53 Superliga-kampe for FC Nordsjælland og FC Helsingør, så derfor kan man måske betragte opholdet i Sveriges næstbedste række som et trin ned. Men Køhler er glad for tilværelsen i Trelleborg, selv om han en dag gerne vil nå længere.

Læs også:Dansker får chancen i Sverige: Han har været en profil i Helsingør

- Jeg har altid haft ambitioner om at spille på så højt niveau som muligt, og så er det ligegyldigt, om det er i Danmark, Sverige eller Ungarn. Men lige nu tænker jeg ikke på at komme væk. Nu skal vi snart i gang med en vigtig sæson i Trelleborg, hvor der er hentet tre nye gode spillere, og jeg tror på, at vi nok skal få en god sæson, siger han til Helsingør Dagblad.

- Jeg har to år tilbage af min kontrakt, og derfor har jeg ikke travlt med at komme videre, men omvendt ved man aldrig, hvad der sker i den her verden, og jeg udelukker absolut ingenting.

Læs også:FC Helsingør mister stor profil

23-årige Christian Køhler kom til Trelleborg i sommer og spillede i efteråret fast for klubben, der på det tidspunkt var nedrykker fra Allsvenskan. Holdet sluttede sæsonen på 11. pladsen efter en skrækkelig stime med syv kampe i streg uden sejr til sidst.

I Trelleborg er "TK" desuden holdkammerat med to landsmænd: Niclas Vesterlund (tidligere FC København) og Andreas Larsen (Brøndby, Hvidovre, Lyngby) er også begge på kontrakt i klubben ved Østersøen.

Læs også:Midtbanespiller har afvist konkrete kontrakttilbud fra Helsingør

Læs også:Interesse for profiler i Helsingør: Salg er dog ikke tæt på