Video : Tipsbladet
Superliga

Avis: Esbjerg jagtede også Bashkim Kadrii

Bashkim Kadrii havde flere muligheder i transfervinduet, blandt andet EfB, skriver avis, men han valgte altså at skifte til OB, og nu står han over for Esbjerg fredag aften.

Offensivspilleren Bashkim Kadrii var på blokken flere steder rundt omkring i det danske land. AGF, AaB, Randers FC og OB var alle på et eller flere tidspunktet rygtet interesseret i den tidligere landsholdsspiller.

Det var OB, der fik hentet Bashkim Kadrii, der dermed vender tilbage til det sted, hvor Superliga-karrieren for alvor tog fart.

Men OB var ikke kun i konkurrence med de førnævnte klubber - fynboerne skulle var også i konkurrence med oprykkerne fra Esbjerg.

Det er avisen JydskeVestkysten, der skriver, at Esbjerg fB også jagtede Bashkim Kadrii, da det blev kendt, at den nu tidligere FC København-spiller ville forlade hovedstadsklubben. Men det endte altså med, at Kadrii vendte tilbage til Odense, hvor han spillede fra 2009 til 2014 og havde stor succes.

I stedet for at sætte ham op skal Esbjerg fB nu lukke ham ned.

Før opgøret fredag aften, hvor Bashkim Kadrii altså kan få sine første minutter i OB-trøjen, ligger Esbjerg fB nummer seks i tabellen med 11 point for otte kampe, mens OB ligger nummer 13 med seks point.

Der er kampstart klokken 19.00 i Esbjerg.