Video : Tipsbladet
Superliga

Bedst og værst: Drømmekasser i Lyngby, hvor OB var på besøg

Tipsbladet.dk zoomer ind på opgøret mellem Lyngby og OB.

Lyngby - OB 4-3 (2-1)

Læs også:Fredericia taber skridt i topkampen

0-1 Issam Jebali (14')
1-1 Nicolai Geertsen (28')
2-1 André Riel (37')
3-1 Rezan Corlu (78')
3-2 Bashkim Kadrii (82')
3-3 Mathias Greve (85')
4-3 Patrick Da Silva (93')

Kampens bedste:
Lyngby: Bag de to Lyngby-angribere Gustav Ølsted Marcussen og André Riel, der lå Rezan Corlu på den offensive midtbane og var konstant i fokus.

Læs også:Blomstrende offensiv trøster Hobro midt i sejrstørke

Den tidligere Brøndby-spiller lykkedes bestemt ikke med det hele. Men når man forsøger sig med så meget, gør det heller ikke noget.

Den 22-åriges arbejdede hårdt for holdet og var ikke bleg for at tackle igennem, hvilket flere gange i kampen frustrerede OB.

Præstationen blev sluttet af med et fantastisk frisparksmål i det 78. minut.

Publikum rejse sig op og jublede, da han blev udskiftet kort tid efter sin scoring.

OB: Bashkim Kadrii
Lige siden Peter Utaka forlod OB, har klubben ledt efter en angriber med topscorerpotentiale. Med en scoring igen i dag, viste Bashkim Kadrii med sin 8. scoring i sæsonen, at han er et godt bud på sådan en. Desuden har Bashkim Kadrii gennem hele sæsonen været fynboernes offensive omdrejningspunkt, hvor han oftest har andensidste eller tredjesidste fod på, når OB scorer.

Kampens værste:
Oliver Lund greb chancen, da han kom fra Lyngby til OB. Den fysisk stærke altmuligmand har gang på gang fundet sin vej til OB’s startopstilling, om det så har været på højre eller venstre back eller som midtstopper.

Men på det seneste er Oliver Lund gået ned i tempo, og i kampen mod Lyngby virkede han flere gange som værende et skridt bagud.

I det 76. minut blev han udskiftet til fordel for Anders K. Jacobsen, som overtog hans backposition.

Kampens detalje:
OB-træner Jakob Michelsen er på det seneste begyndt at eksperimentere med at spille 3-4-3 i stedet for den sædvanlige 3-5-2. Selvom pointhøsten har været acceptabel med den nye formation, har spillet haltet.

Læs også:FCN-træner om straffesparksregn: Det udligner sig

Læs også:Brøndby-profil: Min agent snakker om forlængelse med klubben

Læs også:Startopstillinger: Genvalg hos Brøndby - Esbjerg starter med Dauda