Video : Tipsbladet
Superliga

Bedst og værst: Rinne viste klassen i kassen

OB blev fredag aften slået af AaB med 2-1 i Superligaen. Tipsbladet.dk zoomer ind på kampen her.

OB - AaB 1-2 (1-0) 
1-0 Nicklas Helenius 45+3'
1-1 Kasper Kusk 57'
1-2 Kasper Pedersen 80'

Kampens værste

OB:
OB'erne klarede sig klart bedst i første halvleg, hvor de også havde chancer til at score på mere end straffesparket i overtiden af første halvleg. Men over hele kampen var en spiller som Casper Nielsen meget afgørende for fynboernes spil. Han måtte desværre forlade banen med en skade. Derudover var Jeppe Tverskov igen en solid sidste skanse for OB'erne i kampen.

AaB:
Der er ingen tvivl om, at Jacob Rinne er blandt Superligaens bedste på sin position, og det beviste han i særdeleshed denne aften. Han havde flere vigtige indgreb i kampen, som var med til at sikre dem sejren. Samtidig skal en spiller som Kasper Kusk også fremhæves for endnu en scoring for AaB. Han må nærmest ærgre sig over, at de går på vinterpause lige da, det hele er begyndt at glide for ham igen.

Kampens værste:
Det er aldrig sjovt, hvis man laver en fejl som målmand. Det kan tit koste, og det gjorde det for Sten Grytebust, som ligesom Rinne ellers er blandt de bedste i rækken. Han kiksede ved et hjørnespark ved AaB's 2-1-mål, som dermed havde stor indvirkning på kampens resultat. OB-målmanden havde ellers fine redninger

Kampens detalje:
Det vakte stor undren, da dommer Michael Johansen dømte straffespark, og annullerede målet fra Tom van Weerts side bagefter. Det var svært at finde ud af, hvad der skete, og det tog utvivlsomt det meste af opmærksomheden fra kampen.