Christian Poulsen: Alle muligheder er åbne
Illustration
Superliga

Christian Poulsen: Alle muligheder er åbne

Christian Poulsen har endnu ikke truffet en beslutning om fremtiden.

Den tidligere danske landsholdsanfører Christian Poulsen står stadig uden afklaring på fremtiden. 

Poulsen har kontraktudløb i Ajax efter denne sæson, og det er endnu usikkert, hvad fremtiden bringer for den 34-årige midtbanespiller. Selv har han endnu ikke truffet en beslutning. 

- Når sæsonen er slut, skal jeg se, hvad der er af muligheder, og hvad jeg og min familie har lyst til. Jeg skrev den her kontrakt for to år siden, og jeg har været super glad for Amsterdam. Både det at være i klubben, men også byen og at leve her, siger Christian Poulsen til Tipsbladet.

Tidligere har det været fremme, at Christian Poulsen forlader Ajax efter denne sæson, men der er endnu ikke meldt noget officielt ud om den sag. Christian Poulsen fastslår således, at fremtiden endnu ikke er afklaret. 

- Det skal jeg mærke efter sammen med familien. Jeg kan ikke rigtigt give en prajning på, hvor det bærer hen ad. Alle muligheder er åbne, og så må jeg se, hvad vi selv har lyst til, men også hvad der er af muligheder. Så bliver beslutningen taget. Jeg kan ikke stå her og afvise noget, der er et ret åbent spørgsmål, siger Christian Poulsen. 

Læs mere: Tipsbladet har været i Amsterdam og besøge danskerklubben Ajax. Ud over et interview med Christian Poulsen er det også blevet til en længere snak med Lasse Schøne. Begge dele kan læses i fredagens udgave af Tipsbladet, der er på gaden nu. 

OG HUSK:

For at få Tipsbladet skal du købe Ekstra Bladet fredag, da Tipsbladet ligger som separat blad inde i Ekstra Bladet. Du får begge dele for kun 20 kroner!