Efter AGF-storsejr på 8-1: Vigtigt at holde fokus
Superliga

Efter AGF-storsejr på 8-1: Vigtigt at holde fokus

AGF-træner Morten Wieghorst glæder sig over at hans spillere holdt fokus mod en klart dårligere modstander i pokalturneringen.

AGF havde absolut ingen problemer med at knuse Danmarksserie-holdet fra Kjellerup i DBU Pokalen, hvor Superliga-holdet tromlede hen over amatørerne med hele 8-1 efter 90 minutter. 
 
Sejren var end ikke for stor, for der var milevid forskel i niveauet i en kamp, hvor AGF var foran 2-0 efter syv minutter og 4-0 ved pausen.
 
Træner Morten Wieghorst roste sit hold, hvor han havde udeladt flere normale startere.
 
- Vi gik videre. Det var det primære - og så er jeg meget tilfreds med det fokus, vi startede kampen med. Det er set før, at et højt rangeret hold møder et lavere rangerende hold, og så er koncentrationen ikke helt, som den er normalt. Det var ikke tilfældet i dag, og det gjorde spillerne rigtig godt. Derfor får vi også en god start og straffer Kjellerup på nogle omstillinger.
 
- Det er vigtigt at vise, at man kan spille med det rette fokus - også selvom man er kæmpe favoritter, inden kampen går i gang. Der sker pokaloverraskelser og chok indimellem, og det var vigtigt for os at vise, at det skulle vi ikke være i nærheden af i dag. Det gjorde spillerne rigtig godt, og det er jeg meget tilfreds med. Det er også godt, at vi scorede otte mål, siger Morten Wieghorst til klubbens hjemmeside. 
 
Han kunne blandt andet se Stephan Petersen score hattrick og Jesper Lange nettet to gange.
 
AGF er dermed i bowlen til den tredje runde af DBU Pokalen, hvor lodtrækningen finder sted klokken 13.00.