Video : Tipsbladet
Superliga

Efter triumf: Liverpool og Klopp er sure på FIFA

Liverpool er sure over, at de ikke måtte fejre triumfen i Qatar med fansene på stadion.

Efter et mål af Roberto Firmino i den forlængede spilletid sikrede Liverpool sig Klub VM-trofæet.

Mange Liverpool-fans havde taget turen til Qatar for at overvære kampen på Khalifa International Stadium, men det endte ikke med at blive den bedste fejring.

Daily Telegraph skriver, at Jürgen Klopp og spillerne forsøgte at komme tæt på de medrejsende fans, men det var ike en mulighed. 

Liverpool-manageren blev beordret til at gå tilbage, da han ville gå bag målet og takke fansene for deres støtte, og det er klubben ikke tilfredse med. 

Det er sjældent, at man ser trænere og spillere blive afvist, når de vil fejre en triumf med fans på tæt hold.