Video : Tipsbladet
Superliga

Flemming Pedersen: En stærk defensiv er nøglen til succes i Superligaen

Nordsjælland-træner Flemming Pedersen mener, at en stærk defensiv er vital for succes i Superligaen.

Det unge FC Nordsjælland-hold havde i store dele af onsdagens 1-2-nederlag mod AGF i Superligaen svært ved at skabe åbne målchancer.

Et solidt AGF-forsvar var nemlig stærkt medvirkende til at holde FCN på et minimum af chancer.

Ifølge FCN-træner Flemming Pedersen er defensiven enormt vigtig for at komme til tops i 3F Superligaen.

- En stærk defensiv er nøglen til succes, så længe superligaholdene ikke er bedre med bolden, end de er.

- Så kan vi selvfølgelig give bolden til modstanderen, men det er ikke sådan, vi uddanner spillere til højeste niveau, siger Flemming Pedersen.

Læs også:AGF lægger afstand til bronzerivaler med sejr

AGF har lukket 29 mål ind i 28 kampe, og det er kun FC Midtjylland med 14 indkasserede mål, som har lukket færre mål ind end AGF.

De to hold er henholdsvis nummer tre og et i Superligaen, og begge hold har vundet alle deres kampe mod FC Nordsjælland i denne superligasæson.

Det er der ifølge Flemming Pedersen én særlig grund til.

- Både AGF og FC Midtjylland ligger meget tæt på os og er meget mandsorienteret, når de presser, og derfor får vi ikke så meget plads, som vi gerne vil have, siger han.

AGF-træner David Nielsen mener, at aarhusianernes vej til tops i Superligaen er grundlagt af en god defensiv.

Læs også:Bedst og værst: Alt fungerede for AGF - intet gjorde for Nordsjælland

- Vi er et hold, som har skullet vokse os væk fra bunden og forsøge at komme op til toppen, og det kan man ikke gøre på en naiv måde ved at tro, at man ikke skal kunne forsvare sig godt.

- Vi har selvfølgelig arbejdet hårdt på at få styr på defensiven ved at implementere de ting, vi tror på, men det er spillernes måde at udføre det på, der nu er på et højere niveau end tidligere, siger David Nielsen.

Til sammenligning har FC Nordsjælland lukket 38 mål ind i 28 kampe.

/ritzau/

Læs også:AGF-lejren jubler: Nordsjælland bliver fuldstændig neutraliseret

Læs også:Slagen FCN-træner: Det var drenge mod mænd

Læs også:David Nielsen om Bundu-skade: Forhåbentlig når han at fange den