Video : Tipsbladet
Superliga

Gammel kending kigger forbi: VM-keeper træner med i Randers

Hannes Halldórsson træner i den kommende tid med i Randers FC, hvor islændingen tidligere har tørnet ud i to sæsoner

Fra 2016 til 2018 stod islandske Hannes Halldórsson mellem stængerne i Randers, hvor han gjorde en god figur i sine to sæsoner. Han var også med Island til VM i 2018, og præstationerne her sikrede ham et skifte til Qarabağ FK fra Aserbajdsjan.

Siden er Halldórsson vendt hjem til Island og de mangedobbelte mestre fra Valur, som dog måtte nøjes med i sjetteplads i den sæson, som sluttede i september. Islands landshold har dog stadig to kampe tilbage i EM-kvalifikationen, og derfor var Hannes Halldórsson endnu ikke klar til at gå på ferie.

Læs også:Priske inden AaB-brag: Vi tager til Aalborg for at dominere

Derfor kontaktede han sin tidligere klub Randers med henblik på at holde formen ved lige i det kronjyske den næste uges tid. Han fik grønt lys, og til Randers Amtsavis fortæller træner Thomas Thomasberg, at man ser frem til at have besøg af klubbens tidligere keeper.

- Vi glæder os til at have ham med. Det er jo ikke sådan, at han kommer til at genere noget af vores træning. Han går med i målmandstræningen og tilpasser sig ellers, det han kan, og så er det jo bare fedt at få en glad mand ind. Han havde en god tid her, og han kan være med til at give et smil på læben hos nogle af de andre drenge, så det er fint.

Thomas Thomasberg understreger, at der ikke er tale om en prøvetræning og en mulig retur til truppen. Det er udelukkende en vennetjeneste for Halldórsson, som da også har kontrakt med Valur indtil 2022.

Læs også:Superliga-spørgsmål: Hvad kan Brøndby uden Kamil Wilczek?

Læs også:Kamil Wilczek irriteret på danske medier efter rødt kort

Læs også:Randers-forsvarer overvejer fremtiden: Savner at være en del af førsteholdet

Læs også:Lyngby-talent prøvetræner i portugisisk storklub: Det er en anerkendelse