Horsens får lettisk midterforsvarer på prøvetræning
Foto: Lars Rønbøg/Getty Images
Superliga

Horsens får lettisk midterforsvarer på prøvetræning

Marcis Oss er med på træningsbanen frem til onsdag i AC Horsens, som leder efter en ny forsvarsspiller til truppen.

Til nytår skifter AC Horsens stærke midterforsvarer Bubacarr Sanneh til FC Midtjylland, og derfor er klubben nu i fuld gang med at finde erstatning i det østjyske forsvarsbolværk. Her kan det sagtens ende med at blive Marcis Oss.

Han er nemlig kommet på prøvetræning i AC Horsens, skriver klubben selv på dens officielle hjemmeside.

Marcis Oss bliver beskrevet som en fysisk stærk midterforsvarer, som er inde omkring det lettiske landshold. Det er nok heller ikke helt skævt, da der er tale om en 1.91 meter høj gut med to landskampe for Letland, som nu kommer forbi Langmarksvej for at træne med.

Denne prøvetræning kommer til at foregå frem til på onsdag, hvor letten får muligheden for at vise sig frem som det oplagte valg som arvtager efter Sanneh i det Horsens-forsvar som i store dele af sæsonen har været stærkt.

I den 26-årige forsvarsspillers karriere har størstedelen været i FK Jelgava, men han har også været et smut forbi den polske klub Gornik Zabrze på sit CV, og nu kan det altså også ende med, at der kommet Horsens på.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.