Video : Tipsbladet
Superliga

Horsens forklarer afbud mod AGF: Det handler om penge og overraskelsesmoment

AC Horsens meldte afbud til en træningskamp mod AGF, dels fordi det var dyrt at få alle spillere og trænere coronatestet, dels fordi holdet vil holde sine planer for genstarten hemmelige.

Holdene havde egentlig planer om at spille en træningskamp på fredag, men AC Horsens meldte afbud til AGF. Det skyldtes både prisen for at få coronatestet omkring 40 personer og muligheden for at have et overraskelsesmoment, siger Bo Henriksen til Horsens Folkeblad.

Manageren må undvære både Bjarke Jacobsen og Ayo Simon Okosun i den første Superliga-kamp efter coronapausen mod FC Midtjylland. Hvis holdet skulle spille mod AGF fredag, ville FCM's spioner kunne lure, hvad Henriksen og co. arbejder på.

Læs også:Teskampe i coronapausen: Sådan gør Superliga-klubberne

- Vores indledende løse beregninger på at skulle fragte op mod 40 mand i egen bil til et på det tidspunkt ukendt sted for at blive testet viste, at det ville koste os mellem 50.0000 og 80.000 kroner. Oven i kommer, at vi med en træningskamp også vil komme til at vise, hvad vi arbejder med forud for vores første kampe, siger Bo Henriksen til Horsens Folkeblad.

I stedet spiller AC Horsens-mandskabet en intern træningskamp mandag, mens AGF gør det samme fredag. Det gør ikke cheftræner David Nielsen noget, selv om det var hans hold, der blev brændt af.

Læs også:Må droppe Horsens-kamp: Nu møder AGF sig selv

- Det er egentlig ikke noget problem for os, for vi spiller mod os selv, og så får vi alle mand i kamp. Alle får 90 minutter, og det havde alle mand jo ikke fået mod Horsens, siger han til Århus Stiftstidende.

AGF når heller ikke at spille andre testkampe, før holdet genåbner Superligaen torsdag den 28. maj mod Randers FC. AC Horsens spiller sin første kamp efter coronapausen mod FC Midtjylland den 1. juni.

Læs også:Må droppe dyr testkamp: Nogle har bare flere midler end andre

Læs også:Dansk spiller har familie i Italien: Den frygt, de oplever, er helt ekstrem

Læs også:Internationale medier rejser til FCM-ACH: Kampen rager dem