Video : Tipsbladet
Superliga

Ikke alt er skidt: Græsset i Aarhus stortrives - venter bare på fodbold

Græsset på Ceres Park stortrives, fortæller greenkeeper Kasper Lund Poulsen.

Der er ikke ret meget godt, der kan udledes af den aktuelle coronakrise, men en enkelt god ting har den dog ført med sig. Græsset på AGF's hjemmebane Ceres Park har det forrygende, fortæller Kasper Lund Poulsen, der er greenkeeper på stadion, til Århus Stiftstidende.

For knap tre måneder siden var det en helt anden historie.

Her blev AGF's forårspremiere mod Randers FC aflyst på grund af dårlige baneforhold på Ceres Park. Kraftigt regnvejr over Danmarks næststørste by medførte en aflysning af det østjyske rivalopgør.

Læs også:Overblik: Hvem træner, og hvem træner ikke i Superligaen?

Nu har Ceres Park været uberørt i flere uger, og det har gjort en masse gode ting for græsplænen, der også sidenhen er blevet udskiftet.

- Coronakrisen har jo ført meget dårligt med sig, men græsset har det godt på Ceres Park nu. Banen ser rigtig godt ud. Græsset har fået fat. Kampen mod Randers kunne sagtens have været spillet, men det har helt klart været bedre for banen, at den har fået noget ro. Nu står den bare og venter på, at fodbolden begynder igen, siger Kasper Lund Poulsen til Århus Stiftstidende.

Den nye græsplæne på Ceres Park blev anlagt efter AGF's hjemmekamp mod Hobro IK 28. februar. Kort efter blev Danmark lukket ned som følge af coronavirus, og det vil sige, at AGF'erne endnu ikke har spillet en kamp på det nyanlagte græs. 

Læs også:Superligaen overvejer tiltag: Coronatest før kampe og ingen omklædningsrum

Læs også:AGF donerer 3.000 flasker Mokai og 10 kasser stadionpølse til velgørenhed

Læs også:AaB lurer på at hente permitterede spillere i Norge

Læs også:Irer husker AGF-ophold: Læste først om mit skifte i avisen