Video : Tipsbladet
Superliga

Jeppe Tverskov: Fortjent sejr over FC Nordsjælland

OB slog i går FC Nordsjælland med 1-0 på mål af Rasmus Festersen, og den sejr mener Jeppe Tverskov, var fortjent.

OB har i denne sæson haft flere nedture end opture, men en af opturene kom i går, da de slog FC Nordsjælland med 1-0 på udebane. En af de OB-spillere, der har været med hele vejen igennem, er Jeppe Tverskov.

Midterforsvaren kom til OB fra Randers før sæsonen og har siden spillet samtlige minutter i de 20 Superliga-kampe år. Han dannede til FCN-kampen makkerpar med Oliver Lund, og den opgave mener Tverskov, at de to løste godt.

Et af de punkter, hvor OB forsøgte - og lykkedes - med at genere FC Nordsjælland, var ved at holde fast i bolden.

- Vi vidste godt, at det ville irritere dem, at vi havde bolden meget. FC Nordsjælland er ligesom os et hold, som er glade for at være på bolden, og vi kan også godt mærke, at vi bliver irriterede, hvis modstanderen har bolden. Så det var en af de måder, hvorpå vi kunne få et overtag i kampen.

- Jeg synes, at vi får spillet os fint ud af deres pres, og vi kommer længere og længere frem på deres banehalvdel, som kampen skrider frem. Så jeg synes egentlig, at det var fortjent, at vi vandt, siger Jeppe Tverskov til klubbens hjemmeside.

Med sejren er OB fortsat nummer 12 i Superligaen, på trods af, at både Viborg og Esbjerg fik point i deres kampe.

OB møder i efterårets sidste spillerunde Viborg på udebane.