Kort pause til skadet AaB-profil
Foto: Lars Ronbog/GettyImages
Superliga

Kort pause til skadet AaB-profil

Jakob Ahlmann slog anklen i kampen mod Viborg, men satser på at være tilbage efter landsholdspausen.

Jakob Ahlmann har pådraget sig en mindre skade i anklen og må derfor sidde ude i en kort periode. Han forventer dog at være tilbage på banen allerede til kampen mod Silkeborg den 2. pril. Det fortæller han til Nordjyske.

- Jeg er ikke så nervøs for det. Anklen er heldigvis et af de steder, jeg ikke har haft problemer før, så jeg forventer, jeg er ovenpå igen ret hurtigt, siger Jakob Ahlmann.

Venstrebacken fik sin ankel i klemme, da han blev tacklet af en Viborgspiller i søndagens kamp. Han prøvede at spille videre, men måtte efter nogle minutte give op og lade sig udskifte.