Der var kun gået fire minutter af Superliga-braget mellem FC København og FC Midtjylland, da københavnernes Mohamed Daramy faldt i en duel og modtog et spark i hovedet.
Den unge angriber blev efterfølgende clearet til at spille videre, og så fulgte nogle opsigtsvækkende minutter.
Et kvarter efter episoden lagde Daramy sig ned på banen, og igen blev han testet og clearet til at spille videre. Da han nogle minutter senere lagde sig ned endnu engang, blev han så efterfølgende udskiftet.
Og den håndtering af situationen stiller Ronni Lykke Bødker fra Commotio Danmark, en vidensportal om hjernerystelser, sig kritisk over for.
Bødker har selvsagt ikke befundet sig nede på sidelinjen i forbindelse med situationen, men han undrer sig over den behandling, han så på tv-billederne.
– Bedømt på tv-billederne ser det ud til, at man af en eller anden årsag vælger at prøve at undersøge, om han kan følge en finger med øjnene. Det burde man kunne i langt de fleste tilfælde, selvom man skulle have en hjernerystelse. Så det virker lidt underligt at bruge den del.
– Så er det kommet frem, at Daramy selv har sagt, at han kunne spille videre. Der, synes jeg, laver FC København en klokkeklar fejl, fordi spilleren skal aldrig selv have lov til at tage den beslutning eller være med i den beslutning. Der skal de i hvert fald forbedre sig i vores optik, siger Ronni Lykke Bødker til tipsbladet.dk.
Tidligere på søndagen var der også en anden sag, som Ronni Lykke Bødker bed mærke i. Anders K. Jacobsen fra SønderyskE fik et hårdt udspark lige i hovedet. Han scorede i situationen, men var tydeligt ikke på toppen lige efter, hvor han også havde blodnæse. Angriberen spillede dog videre et par minutter, inden han blev udskiftet med et sløret syn.
– Jeg tænker også, at når Anders K. Jacobsen bliver skiftet, fordi han har sløret syn, otte minutter efter han har fået en bold lige i hovedet, så har han sandsynligvis heller ikke haft verdens bedste syn lige efter sammenstødet. Det skulle man måske have reageret på, siger Bødker.
Det skal bemærkes, at ingen af de to spillere fik hjernerystelser, men ifølge Ronni Lykke Bødker bør klubber generelt være mere følsomme over for spillernes tilstand i situationer med hovedskader i kampe. Adrenalin kan nemlig skjule mange af symptomerne.
Der er samtidig ikke en helt objektiv metode til at se en hjernerystelse, så derfor skal man være ekstra opmærksom på spillerens ord.
– Det er en vurdering af den situation, man står i, men – og det handler ikke FCK eller SønderjyskE specifikt – vi skal være bedre til at sige, “Okay, han har slået hovedet, så skal han ud.” Hvis der er bare den mindste tvivl, bør man pille spilleren ud med det samme.
– Der behøver ikke at være noget galt, og det kan man også relativt hurtigt finde ud af. Så hvis de opfører sig helt normalt, er de oftere klar igen. Men man bliver stadig nødt til at holde øje med, hvad de siger og svarer. Der er nogle spørgsmål, der skal stilles, og der kan man høre mange ting om spillerens tilstand. Jeg nægter at tro på, at der ikke har været noget til at starte med i de svar, de respektive spillere er kommet med, siger Ronni Lykke Bødker.
– De skulle være udskiftet
Hos Dansk Center for Hjernerystelse er holdningen ligeledes, at både Mohamed Daramy og Anders K. Jacobsen skulle være blevet udskiftet, straks efter at de havde modtaget slag mod hovedet.
Det siger Hana Malá Rytter, der er daglig leder i organisationen og har en ph.d. i neuropsykologi, til tipsbladet.dk.
– Det anbefalede er, at spilleren ikke vender tilbage, før man har afkræftet, at der er tale om hjernerystelse. Det kan være svært at vurdere, for det går jo hurtigt, og man har ikke altid overblik over situationen, og derfor er det vigtigt, at man ikke lader spilleren fortsætte, hvis der bare er en formodning om eller begrundet mistanke om hjernerystelse.
– Jeg vil mene, at man i de her situationer ikke skulle have ladet spillerne fortsætte. De skulle være udskiftet med det samme, fordi der var direkte impact mod hovedet, hvor der var tydeligvis påvirket efterfølgende, siger Hana Malá Rytter.
Hun påpeger endvidere, at man ofte bør lade tvivlen komme spillerens helbred til gode og tage ham ud, hvis der er forekommet et ordentligt slag.
– Jeg ville synes, at uanset om de har vurderet spilleren klar eller ej, bør man tage atleten ud, når der er en situation, hvor der bare kan have være en hjernerystelse på spil. Det er også nogle superunge spillere, så det er bedst at spille den sikkert på atletens vegne. Det kan være rigtig svært i situationen, for måske har atleten selv lyst til at fortsætte i kampen, siger Hana Malá Rytter.
FCK: Vi følger procedurerne
Tipsbladet.dk har forholdt kritikken for både FC København og SønderjyskE.
– Vi følger alle de gældende procedurer, der er på området. Mohamed blev tjekket af læge og medicinske fagfolk og havde ikke og har ikke hjernerystelse, lyder det fra FC Københavns kommunikationschef, Jes Mortensen, i et skriftligt svar.
FC København oplyste efter kampen, at Daramy havde en bule i baghovedet og fik hovedpine, og at det var derfor, han blev udskiftet efter godt 20 minutters spil. De meddelte også, at han bestod en test for hjernerystelse.
Hos SønderjyskE vil man ikke kommentere sagen.
– Jeg anerkender interessen for situationen, som endte i en spektakulær scoring, men vi diskuterer aldrig skader i medierne, og det gør vi heller ikke i dette tilfælde. Helt generelt evaluerer vi altid internt på vores skader og skadesbehandlinger, ligesom vi gør på alle andre områder i klubben. Vi kan dog oplyse, at Anders K. Jacobsen er tilbage på træningsbanen igen, skriver SønderjyskE’s pressechef, Jacob Ravn.
Ekstra udskiftning og uafhængige læger
Fodboldens lovgivere, International Football Association Board (IFAB), har meldt sig klar til at afprøve et tiltag med fri udskiftning ved hovedskader. Her vil et hold få en “gratis” udskiftning, hvis der er begrundet mistanke om hjernerystelse.
Den regel gælder ikke i Superligaen, men skal blandt andet afprøves ved det kommende U21-EM, der starter i næste uge. Og regelændringen møder opbakning.
– Det er en fantastisk idé. Der er nogle udfordringer med det, men som udgangspunkt er det et forsøg på at imødekomme nogle af de her problematikker. Så må man evaluere på det efter et stykke tid og finde ud af, om det bruges, som det skal, eller misbrugt, og om det faktisk virker. Det er jo ikke et forebyggende tiltag, men det er måske det bedste tiltag, man kan lave i fodbold, siger Ronni Lykke Bødker.
Også Hana Malá Rytter fra Dansk Center for Hjernerystelse mener, at det umiddelbart er en god idé.
Et andet forslag til at komme hovedskader og hjernerystelser til livs er, at man kan indføre uafhængige læger til kampene. Det har de blandt andet gjort i amerikanske NFL, hvor man også vil hovedskader til livs. Den idé bakker Commotio Danmarks Ronni Lykke Bødker op om, selvom han erkender, at der nok er noget økonomi, der spiller ind i forbindelse med det.
– Fuldstændig ligesom dommeren, der er neutral. Det havde også været mærkeligt, hvis FC København skulle stille dommeren til alle deres hjemmekampe. Det ville være underligt. Men vi stiller med lægen hver gang, selvom den læge faktisk kan få relativt stor betydning i forhold til skader, og om spillere må spille videre eller ej.
– Det kan også være, at alle hjemmebaneholdene skal sende en læge ud til en anden kamp – så eksempelvis Brøndbys læge er i Haderslev, og AaB’s er i Herning. Det er bare et eksempel, siger han.
For nylig skrev Rasmus Minor et indlæg i Tipsbladet med en klar opfordring til at tage hovedskader mere alvorligt. Læs den tidligere Superliga-spillers indlæg ved at trykke her.
LIVE
LIVE: Brøndby forlænger med komet
Benhård dom: Kun én ting kan redde ham fra fyring
NYHEDER
– Han har fået nøglerne til Brøndby IF!
Brian Laudrup: Et spørgsmål om tid, før han fyres
NYHEDER
Vild Dorgu-melding: Sker det om fem dage?
NYHEDER
Hård kritik af FCM-profil
NYHEDER
Mirakelmager sætter Henriksen og Svensson til vægs
TIPSBLADET SPECIAL Rundens hold i Superligaen – 25. runde
– Derfor bør Patrick Dorgu sælges
EKSKLUSIVT
Afsløring: BIF forlænger med kometen Viggo Poulsen
MEDIE
Ny kontrakt – her er hans historiske løn
Hansi Flick føler sig snydt i nedtur
‘De har grinet deres røv i laser’
EKSKLUSIVT Dommerekspert: Store skæverter og en hyldestsang
EKSKLUSIVT
Fyringstruet? ‘Han har en god kontrakt – men…’
NYHEDER
Frederik Birk afslører: Sådan blev jeg fyret
NYHEDER
Robert trækker overskrifter i udlandet
HELT VILDT
Superliga-klub bedst i hele verden
NYHEDER
Dommerekspert: Brøndby snydt så det driver
Udenlandske medier med fokus på FCM-reserve
NYHEDER
Brøndby snydt for straffe – nu forklarer dommeren
NYHEDER
Morten Bruun: Ville være helt hovedløst, Brøndby!
NYHEDER
I chok: Hvor er Rasmus Højlund?
NYHEDER
KEP om FCM: ‘Det er simpelthen en farce’
NYHEDER
Peter Schmeichel hylder superstjerner
TIPSBLADETS DOM
Brøndby må jo overveje at trykke på knappen
TOPNYHED
Har været uenig med Steve Cooper
NYHEDER
‘Hvad fanden skal han lave i det omklædningsrum?’
MEDIE
FCK interesseret – koster vanvittigt millionbeløb
NYHEDER
Gift Links hylder FCK-legende
NYHEDER
Glem det, Leicester!
NYHEDER
Ekspert hylder Høgh-beslutning
‘Min tid i FC København var helt perfekt’
MEDIE
Denne dansker skal erstatte Schmeichel
TIPSBLADET SPECIAL
Tallene er ikke tvivl: AGF vinder guld
NYHEDER
Bekymrende melding om FCM-stjerner
Flere FCK-spillere kan være på vej til denne klub
NYHEDER
Tøfting lægger hånden på kogepladen
MEDIE
Thomas Frank er favorit til jobbet
‘Jeg brækker dine ben, Carlito’
‘Du skal ikke belære mig om ambitioner’
TIPSBLADETS DOM
Han er Superligaens ringeste målmand!
TOPNYHED
Nu er han pludselig syg
Mathias Zanka går viralt
DAGENS SPILFORSLAG
Tung torsdagskamp i Porto
NYHEDER
Tidligere Brøndby-profil raser over dansker
Liverpool-chef sætter pris på ny chance
OPTAKT
PSG – Liverpool
OPTAKT
Barcelona – Atletico
TOPNYHED
Steve Cooper om VAR: ‘Det er en voldsom fejl!’
DAGENS SPILFORSLAG
Parisere får Reds til at rødme
NYHEDER
Brøndby-krisen fortsætter med nederlag til FCN
NYHEDER
FIFA åbner sag mod Spanien
MEDIE
Markant uenighed om ny Nartey-kontrakt
NYHEDER
