Video : Tipsbladet
Superliga

Medie: FC Midtjylland jagter hollandsk angriber

Superliga-klubben har ikke kun snøren ude efter Oscar Hiljemark - ifølge hollandsk medie kigger FCM også på en hollandsk angriber.

Transfervinduet nærmer sig sin lukning, og det betyder også, at mangle handler nu begynder at tage form. Der er ikke længere stillingskrig, for klubberne skal have foretaget sig noget, inden vínduet lukker.

Og det gælder også i Danmark, hvor FC Midtjylland mangler at lave nogle ting.

Tidligere torsdag kom det frem i Herning Folkeblad, at danskerne jagter den svenske midtbanespiller Oscar Hiljemark, og nu melder det hollandske medie VoetbalPrimeur, at danskerne også er ude efter en hollandsk angriber.

Læs også:FCM-debutant: Priske bliver god for de unge

Der er tale om 19-årige Stijn Meijer, der til dagligt spiller for klubben Almere City FC fra den næstbedste hollandske række, Eerste Divisie.

Angriberen spillede i sidste sæson 30 kampe i den næstbedste række og scorede seks gange, og ud over at kunne spille pladsen som forreste angriber, kan Stijn Meijer også spille på kanten eller lige bag den forreste angriber.

Læs også:Horsens handler igen: Gammel kending vender tilbage

Hvis FC Midtjylland henter spilleren, er det formentlig ikke med tanken, at han skal spille på holdet lige med det samme, da konkurrencen er hård i FCM, hvor spillere som Junior Brumado, Sory Kaba med flere står foran.

Der er angiveligt også interesse fra italienske Brescia i spilleren, der kun har et år igen af sin aftale med Almere City FC.

I sidste sæson sluttede Almere City FC som nummer syv i rækken.

Læs også:Transferplanen: Flere midtjyske profiler er på vej væk

Læs også:SønderjyskE-spiller åben for salg: Jeg kan godt se, hvordan det ser ud for mig