Video : Tipsbladet
Superliga

Medie: Nantes lurer på gratis FC Nordsjælland-profil

FC Nordsjællands Abdul Mumin er angiveligt på blokken i den franske Ligue 1-klub Nantes.

FC Nordsjælland-stopperen Abdul Mumin kan erhverves på en fri transfer efter denne sæson, og det er der tilsyneladende rigtig mange klubber, der er interesseret i.

Den 21-årige forsvarsspiller har tidligere været sat i forbindelse med klubber som Celtic FC og Zulte Waregem, og nu melder det franske medie Jeunes Footeux, at Ligue 1-klubben FC Nantes også har et godt øje til Abdul Mumin.

Læs også:Superliga-klub afværgede hackerangreb: Jeg er vred over det

Da ghaneseren har under seks måneder tilbage af sin kontrakt med FC Nordsjælland, kan han frit forhandle med andre klubber, og der er efterhånden ikke meget, der tyder på, at han forlænger aftalen med Farum-klubben.

Forsvarsspillerens kontrakt med FC Nordsjælland udløber formelt 30. juni, men fredag blev Spillerforeningen og Divisionsforeningen enige om en aftale, der gør det muligt at indgå en kort kontraktforlængelse med de spillere, der nærmer sig udløb, så klubberne kan afslutte Superligaen med den nuværende trup, og mon ikke, at FCN og Mumin indgår en sådan aftale. 

Læs også:Medie: Premier League-klub melder sig ind i kampen om gratis FCN-profil

Abdul Mumin har i denne sæson været på banen i 20 Superliga-kampe og scoret et mål.

Læs også:Medie: Belgiske klubber slås om gratis FC Nordsjælland-profil

Læs også:FCN-matchvinder risikerer tur på bænken

Læs også:AaB-træner: Alle spillere med kontraktudløb forlænger