Video : Tipsbladet
Superliga

OB-træner: Hele Danmark har mindet os om, hvor ringe vi er

OB-træner Jakob Michelsen roser sine spillere for at rejse sig oven på en resultatmæssig elendig sæsonstart.

Efter seks runder i Superligaen var OB sidst i Superliga-tabellen og det eneste hold i rækken uden sejr. Bare to point var sat på kontoen, og derfor var forløsningen da også stor, da OB søndag vandt med 2-0 ude over Vejle Boldklub og dermed høstede sæsonens første sejr og tilmed hoppede væk fra ligaens sidste plads, der nu er overladt til Hobro IK. 

Træner Jakob Michelsen roser sine spillere for efter sejren.

- Sejren giver endnu mere selvtillid. Spillerne skal have stor ros for ikke at lade sig gå på, selv om hele Danmark har mindet os om, hvor ringe vi er, siger Jakob Michelsen til ritzau.

Ryan Laursen og Jeppe Tverskov stod for de to scoringer, der allerede inden pausen sendte OB på kurs mod sejren.

OB møder i næste runde FC Nordsjælland på hjemmebane, inden der venter en tur til Esbjerg i spillerunde nummer ni.