Onuachu vil vinde for fansene mod Viborg
Anders Brohus/Polfoto
Superliga

Onuachu vil vinde for fansene mod Viborg

FC Midtjylland spiller på søndag derby mod Viborg. Det er ifølge FCM's store angriber, en kamp der forventes at blive vundet.

Paul Onuachu har i denne sæson fået mere spilletid end nogensinde før for FC Midtjylland. Han har kvitteret med to mål i fem Superligakampe, og den måltotal kan blive udbygget på søndag, når FCM gæster Viborg FF. Onuachu er opsat på at vinde den kamp for fansene.

- Det er en stor kamp, det er en derby-kamp, så alle forventer, specielt vores fans, at vi går derud og får tre point. Det bliver en svær kamp som altid, men det er en derby-kamp, så vi skal tage derhen og vinde for fansene. 

FC Midtjylland skal forsøge at rette op på deres dårlige stime, der tæller seks kampe uden sejre i alle turneringer i træk. Der er kickoff kl. 20.00 på søndag.