Video : Tipsbladet
Superliga

Overblik: Sådan bliver de nye kamptidspunkter i Superligaen

Nye kamptidspunkter i Superligaen er netop blevet offentliggjort.

Den danske Superliga får nye kamptidspunkter.

Superligaen A/S netop præsenteret, hvordan kampprogrammet fra den kommende sæson og fremadrettet skal se ud. Det er sket på et pressemøde indkaldt i forbindelse med medierettighederne 2021/24.

I den nye kontraktperiode er det udgangspunktet, at kampene fordeles med fem kampe på fire tidspunkter søndag, og så spilles den sjette og sidste kamp mandag aften. Men allerede i den kommende sæson bliver der lavet om på spilletidspunkterne. Det faste lørdagskamp byttes ud med en ekstra søndagskamp, og fra sæsonen 2020/21, hvor der kun er 12 hold i Superligaen, spilles alle kampene søndag og mandag. 

Med en lørdagskamp ude af programmet allerede fra den kommende sæson, bliver Superliga-kampene efter sommerferien spillet ud fra en skabelon, der hedder én kamp fredag klokken 19.00, én kamp søndag klokken 12.00, to kampe søndag klokken 14.00, én kamp søndag klokken 16.00, rundens hovedkamp søndag klokken 18.00 og én kamp mandag klokken 19.00.