Rafael van der Vaart kan få FC Midtjylland-debut torsdag
Foto: FCM TV
Superliga

Rafael van der Vaart kan få FC Midtjylland-debut torsdag

Rafael van der Vaart er taget med FC Midtjylland til Tyrkiet, hvor klubben torsdag skal spille Europa League-kvalifikationskamp mod Osmanlispor.

FC Midtjylland fik langt fra det resultat de ønskede, da de torsdag i sidste uge hjemme på MCH Arena tabte med 1-0 til tyrkiske Osmanlispor. 

Torsdag om to dage spilles returopgøret mellem de to mandskaber og til den kamp har FC Midtjylland-cheftræneren Jess Thorup valgt at inkludere Rafael van der Vaart i Ulvenes trup. 

- Det er ikke for sjov, vi har taget ham med. Det er, fordi vi tror, han kan bidrage med noget, fortæller Thorup overfor Herning Folkeblad

Van der Vaart kan formentlig komme på banen i anden halvleg. 

- Vi har tre dage i Tyrkiet, hvor han kan blive en mere integreret del af truppen og give et skulderklap og nogle ord til de andre. Men det kan også være, at jeg sender ham på banen i anden halvleg, lyder det fra Thorup. 

Den tidligere U/21-landstræner fortæller, at hollænderen muligvis kommer på banen i kampens sidste 10-15 minutter.