Video : Tipsbladet
Superliga

Safranko vil bruge sin utilfredshed som motivations-faktor

AaB-angriberen vil ikke stille sig tilfreds med sine præstationer i Superligaen. Det skal nu være den primære motivation for at komme videre.

Blot to gange er Pavol Safranko kommet på tavlen i sine ni kampe for AaB. Et enkelt mål i DBU Pokalen samt en scoring mod Lyngby tilbage i september er det blevet til for den slovakiske angriber. 

Og det er ikke godt nok, indrømmer Pavol Safranko, der er opsat på at forbedre sine præstationer. 

- Nogle gange sker der noget magisk, når angribere har scoret en masse mål i streg, men lige nu er jeg bare i processen, og det handler om at arbejde hårdt og bruge min utilfredshed over resultaterne til at skabe mere udvikling, siger angriberen til Nordjyske.

Yderligere forklarer den slovakiske offensiv-spiller, at top seks ikke er umuligt at nå for AaB, som aktuelt placerer sig på en ottendeplads i Superligaen. 

Første skridt i jagten på mesterskabsspillet kan AaB tage, når FC Midtjylland kommer på besøg i Aalborg. Denne kamp spilles på mandag klokken 19.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.