Sana-interview: Jeg er ikke af den gamle skole, jeg vil give de unge kærlighed

Det var sommer, og Tobias Sana var lige kommet til AGF. Han stod ved træningsbanerne på Fredensvang og gav interview til tipsbladet.dk, og han brugte nogle af de ord, der nærmest er blevet hans mantra siden.

Det handlede ikke så meget som Sana, men om holdet, sagde han. Hvis det ikke præsterede, kunne han heller ikke. "Laget före jaget," som han sagde på svensk. Holdet før individet.

"Ja ja", tænkte tipsbladet.dk's udsendte, som godt kendte til historien om et talent, der aldrig helt blev udfoldet, og havde set videoen med Sana, der kaster et hjørneflag efter fansene for sin barndomsklub, IFK Göteborg. "Det er godt med dig."

Den dårlige samvittighed satte først for alvor ind, da der dukkede et interview med ham op på fotbollskanalen.se. Her nævnte Sana, at han var træt af, at fordi han er en lirare, en boldkunstner, så har man i Skandinavien svært ved at se ham som en leder. Vi er alt for snæversynede i vores betragtning af spillere, sætter dem i kasser, mener han. Av.

Sådan var det ikke, da Tobias Sana var i storklubben Ajax.

- Vores anfører var oftest kreatør. En midtstopper var også nogle gange anfører, men oftest var det en 10'er eller en offensiv spiller. Forskellen er, at når man kommer til Skandinavien, er det kun folk, som kæmper og slår lange bolde, går ind i dueller. Det er den mentalitet, vi har har, siger han til tipsbladet.dk.

- Det er det, jeg mener: Der findes forskellige ledere, og jeg ser mig selv som en af lederne her. Jeg er måske den her, som har mest erfaring af alle. Har vundet meget, spillet på mange gode hold og med mange fantastiske fodboldspillere. Så jeg har udviklet mig meget og været i hård konkurrence.

Tobias Sana taler næsten med mad i munden. Han er nødt til at spise sin frokost, samtidig med at han giver interview, fordi han var så lang tid om at komme tilbage til klubhuset fra træningen. Først skulle han tale med et par skolebørn, så nogle unge spillere, så Martin Spelmann.

- Det, jeg er god til, er, at jeg tager hånd om unge spillere. Jeg ved selv, hvordan det var, da jeg var ung. Specielt spillere, som er lidt som mig. Jeg vil have, at de skal føle sig velkomne. Jeg er ikke af den gamle skole: Når de kommer ind på holdet, skal man give dem en tackling og sige "Velkommen på førsteholdet." Nej, jeg vil vise dem kærlighed. "Gør, som du gjorde på U-holdet. Drible, aflevere. Det, du gjorde der, kan du også gøre her."

Maden ligger klar på gaflen, men han får den ikke puttet i munden, for nu kører den derudad. Det gør hænderne også.

- I Skandinavien har vi det med at sætte folk i bås: "Han er ung." Men hvordan skal en ung spiller blive god, hvis han ikke får chancen? Der ser jeg forskellen. Jeg vil være en leder på den måde, for jeg vil vise vejen for de yngre spillere. Jeg tror, at vi i Skandinavien hele tiden vil trykke de yngre spillere på plads. "Du er ung". Det spiller ingen rolle, om du er 16; hvis du er bedst på holdet, skal du spille. Men vi siger altid: "Han er ung, lad ham sidde og vente." Nej, ind med ham!

- Når jeg har været i Europa, ser de anderledes på det. Jeg vil også have, det skal findes her. Jeg vil være god mod yngre, og der synes jeg, at jeg er god som leder. Derfor tror jeg også, at David (Nielsen, cheftræner, red.) valgte mig som anfører.

Samlingspunktet Sana
Det kan vi jo passende spørge selvsamme David Nielsen til.

- Der er mange forskellige måder at være anfører på. Der er mange, der kan bære et anførerbind. Tobias er på mange områder en samlende spiller på og uden for banen for vores hold, så for mig ligger der ikke så meget andet i det. Han har kæmpe erfaring fra sin karriere og er en dygtig fodboldspiller og en vigtig spiller for os, så for mig er det meget naturligt, siger cheftræneren.

Hvordan et samlingspunkt?

- Han er et samlingspunkt i vores spil offensivt. Uden for banen er han et samlingspunkt i forhold til integration af de unge spillere. Han bekymrer sig om andre, han tilbyder de nye spillere, at de kan bo ved ham, og er på alle mulige måder et godt eksempel.

Det er egentlig ikke, fordi 28-årige Tobias Sana selv manglede kærlighed fra de gamle spillere, da han brød igennem i IFK Göteborg. Lidt måske, men det er ikke årsagen til, at han har sat sig for at hjælpe de unge videre nu.

Det handler snarere om en fodboldverden, der har forandret sig, siden han slog igennem i professionel fodbold for ti år siden.

- Nu er det endnu mere teknisk, mange spillere er en type som mig. Kreatører. Før var det som Wimbledon, lange bolde, krige. Nu går fodbolden mere i retning af attraktiv fodbold. Spille finere. Man er nødt til at nytænke, forsøge at vinde kampe på en ny måde. Det er ikke ofte, man vinder en liga med at kaste lange bolde. Man kan gøre det, man kan bygge det op sådan, men man vinder ikke en liga på den måde. Så fodbold tænkes anderledes, siger han.

- I min tid kunne vi spille lange bolde og fighte, og det skulle man tilpasse sig til. Jeg har også lært meget af det. Men der var også mange ældre spillere i IFK Göteborg, som tog godt hånd om mig. Jeg vil være en af dem, der tager hånd om de unge spillere og viser vejen, for jeg har erfaring. Jeg vil træne ekstra med dem, jeg vil gøre ting og sager med dem.

- Det er derfor, du har siddet her og ventet på mig. Jeg elsker at træne ekstra, jeg elsker at gøre det her. Det her er mit job. Det er ikke mange mennesker, som får lov at gøre det, de elsker. 

Sløjfen på samtalen
Nu er vi ved at være tilbage, hvor vi startede. Med "laget före jaget" og Tobias Sanas evige fremhævelse af fællesskabet. Tipsbladet.dk fortæller Sana om sommerens skepsis over hans udtalelser og spørger, om det er den slags fordomme, han oplever.

- Mange ser bare min stil, men ikke, hvordan jeg er. Hvis man kender mig som menneske, ved man, at jeg altid er mig selv. Jeg siger "laget före jaget", fordi det er sandheden, indleder han.

- Hvis holdet er godt, kan jeg også præstere. Så enkelt er det. Det må man indse. Hvis jeg var Messi, ville jeg sige her og nu: Bare giv mig bolden, så skal jeg gøre det. Men sådan er det desværre ikke. Når holdet spiller godt, er det også nemt for mig at være god.

Og så binder han en fin sløjfe på samtalens hovedemner; mentorrollen for de unge og Skandinaviens insisteren på fællesskab over alt andet.

- Hvis vi tager Magnus Kaastrup som eksempel. Hvis jeg skal vise ham vejen for at nå til toppen, og jeg siger: "Bare tænk på dig selv", kommer han til at forblive her i AGF hele livet. Men hvis man tænker på holdet... Fordi sådan er det i Danmark og i Skandinavien, men sådan er det ikke i Holland, siger Tobias Sana.

- I Holland kan man spille én mod én. Der er det et one man show. I Danmark er det et team, det er 11 mod 11, og der kan man måske være afgørende, men uden holdet kan man ikke vinde.

Men nogle skal også gå forrest for holdet. Det gør Tobias Sana. Bare på sin egen måde.