Søndergaard glæder sig til FCM-brag
Foto: AaB
Superliga

Søndergaard glæder sig til FCM-brag

Lars Søndergaard glæder sig utroligt meget til mødet med FC Midtjylland mandag aften.

Det er nummer to mod nummer tre, når FC Midtjylland mandag aften hjemme på MCH Arena tager imod Superligaens overraskelse AaB. 

AaB's cheftræner Lars Søndergaard fortæller, at han glæder sig utroligt meget til kampen. 

- Nu glæder vi os bare rigtig meget til at komme i gang igen om point, og vi forventer en intens topkamp, som FC Midtjylland sikkert gerne vil gøre urolig, mens vi omvendt har fokus på at gøre opgøret mere roligt, så vi på den led kan sætte vores styrker i spil, fortæller Lars Søndegaard til AaB's hjemmeside og fortsætter: 

- Vi har haft en optimal opstart og gjort, hvad vi kunne for at være klar til et spændende forår, og både præstationsmæssigt og resultatmæssigt har forberedelserne givet os en god base, slutter han. 

Kampen mellem FC Midtjylland og AaB fløjtes igang klokken 19.00.