Video : Tipsbladet
Superliga

Tidligere Hobro-angriber i Sydkorea om coronavirus: Panikken er væk

Julian Kristoffersen er rykket til Sydkorea for at spille fodbold, og han kan berette om et land, der har fået styr på coronavirus-smitten.

Mens det meste af Europa er lukket ned på grund af Covid-19-pandemien, er der fremgang at spore i Sydkorea. Det fortæller nordmanden Julian Kristoffersen til Nordjyske.

Han blev i starten af marts solgt fra Hobro IK til sydkoreanske Jeonnam Dragons, og han har kunnet se, hvordan man har formået at flade kurven ud. Det er sket ved, at man i Sydkorea har været aggressiv i kampen for at stoppe smittespredningen.

Læs også:SønderjyskE er forberedt på syge spillere

Således har man i Sydkorea testet og testet og testet. Alle med store og små symptomer er blevet testet, og så er folk, der har været i kontakt med smittede, blevet testet. Det har man gjort for at inddæmme og isolere.

Det lader man til at være lykkedes med, da man registrerer meget få nye tilfælde af Covid-19 smittede.

Læs også:Svensk topklub: Flere kan have fået coronavirus

- Det virker til, at der er kommet styr på tingene. Der er folk på caféerne og ude på gaden, og jeg sidder faktisk også på en café lige nu. Man ser stadig mennesker, der går rundt med masker, men det er ikke sådan, at folk bare holder sig indendørs. Panikken virker til at være væk, siger Julian Kristoffersen til Nordjyske.

Angriberen har endnu ikke været i kamp for den sydkoreanske klub, for kampene har været udskudt. Men hvis de gode nyheder fra Sydkorea fortsætter, kan han og holdet snart komme i kamp.

Læs også:Juventus er igen blevet ramt af coronavirus: Midtbanemotor smittet

Læs også:Valencia: 35 procent af førsteholdet har coronavirus

Læs også:OB-anfører maler stakit og rydder op i garagen