Ghana. 2.3 på Conte-skalaen.
Ghana skifter sådan ca. træner en gang om året, og efter en længere periode med excentriske balkanske nomadetrænere er det nu for første gang siden 1983 en ghaneser, der fører dirigentstokken. Novicen, James Kvesi Appiahs, var assistenttræner under forrige VM, hvor Ghana blev båret frem til kvartfinalen af det partiske Bafana Bafana-publikums enerverende Vuvuzela-støj, der heldigvis blev kvalt med Luis Suarez’ heltedåd og The Black Stars’ efterfølgende straffesparkskollaps. I 2012 blev Appiah forfremmet til cheftræner og førte sit landshold til semifinalen ved African Nations Cup sidste år, hvor de igen kiksede på straffespark. Med 15 af 18 mulige point og en målscore på 18-3 badede Ghana sig gennem den indledende kvalifikationspulje, hvor Chris Katongos Zambia var den eneste reelle forhindring. I play off’en fik Egypten smadder med samlet 7-3.
For at det ikke skal være løgn er hele Appiahs trænerstab af ghanesisk oprindelse, og det er næsten mere uopfindsomt og klichéfyldt end nostalgisk, at Giovanni Trapattoni-yndlingen, Samuel Kuffour, er tilknyttet som forsvarstræner, Stephen Appiah som midtbanetræner, mens Der Sahnewerber, Tony Yeboah, sparrer med angriberne. Vi vil nødig rode os ud i antropologiske analyser, men fraværet af civiliseret og organisatorisk europæisk ekspertbistand indeholder et ikke uvæsentligt element af risiko.
Formationsmæssigt dyrker Appiah 4-2-3-1-løsningen, men man skal ikke lade sig snyde, for Marseille-brødrene André og Jordan Ayews bevægelighed kan hurtigt omdanne den til 4-2-1-3. Sidstnævnte scorede i parentes bemærket hattrick mod tamme Sydkorea i den sidste testkamp. Keepersituationen er ildevarslende. Adam Larsen Kwarasey, der både har norske og danske aner og som hygger sig gevaldigt med ludomanen David Nielsen i Drammen-klubben Strømgodset, spiller som udgangspunkt mod de ikke-afrikanske nationer, mens Fatau Dauda fra semiprofessionelle sydafrikanske Orlando Pirates som regel spiller mod afrikanske modstandere og derfor næppe kommer i aktion under slutrunden, hvis denne besynderlige dispositionstendens opretholdes. Vi er principielt ligeglade af den simple årsag, at ingen af dem spiller i afrikanerbukser.
Jonathan Mensah og John Boye danner et sammentømret stopperpar, og det virker ikke umiddelbart som om, at de to har akutte svagheder - heller ikke på dødbolde - men det er nu sjældent, at man i fransk fodbold bliver testet mod en offensiv af tyskernes kaliber. Ghanas dygtigste og mest alsidige spiller er Juventus-investeringen, Kwadwo Asamoah, der blev kåret til årets ghanesiske spiller i både 2012 og 2013, Han kan desværre i David Addys fravær blive ”spildt” på venstrebacken, der dog også kan varetages fyldestgørende af Harrison Afful.
Et andet interessant spørgsmål er formen hos den defensive midt og viceanfører, Michael Essien, der sammen med midtbanekollegaen Sulley Muntari har haft en usædvanlig elendig Milan-sæson. Foran sig har de badboy Kevin-Prince Boateng med en blakket sicknote record, og som formentlig er fejlcastet i den kreative offensive rolle, da hans opfindsomhed hurtigt løber tør mod typer som Bastian Schweinsteiger og William Carvalho. Problemet er blot, at der ikke er seriøse alternativer.
På toppen taler anfører Asamoah Gyans statistik for sig selv; 59 mål i 47 klubkampe for Al Ain og 40 mål i 79 landskampe, men vi er her nødt til at påpege, at når man som Asamoah Gyan har evnerne til at kunne gøre en fremtrædende figur i alle de store europæiske ligaer, så er det både slattent og uforsvarligt allerede at tage til Arabien og suge oliemillioner i en alder af bare 26 år, uanset hvor mange scoringsrekorder man sprænger.
Ghana går helt sikkert ikke videre, men det er ikke nødvendigvis en ulempe, at de er i gruppe med dominerende og boldbesiddende modstandere, for kontramulighederne er afrikanernes farligste og eneste våben.
Holdets Nestor: Kevin-Prince Boateng. 2.3 på Nestor-skalaen.
Ja, han har spillet adskillige ungdomslandskampe for Tyskland, men én sekvens er vi ham evigt taknemmelige for. I FA-cup-finalen 2010 mellem Chelsea og Portsmouth kom han efter ca. 32 minutter i infight med selvfede Michael Ballack, der pigesurt stak Boateng en lussing. Afregningen kom ca. tre minutter senere, da Boateng med næsten 20 meters tilløb ultraforsætligt klaskede Ballack ned bagfra og derved både læderede tyskerens knæ, ankel og VM-deltagelse i Sydafrika. Tusind tak, Kevin-Prince!
Holdets Conte: Kwadwo Asamoah. 7.8 på Conte-skalaen.
Vi har allerede givet Asamoah Gyan en røffel for sit defensive klubvalg, og når man udgør en central brik i et Antonio Conte-projekt, så er man naturligvis selvskrevet i denne kategori.
Asger Holst-Jensen
HER REGERER TØFTING
HER REGERER TØFTING
Stig Tøftings er Tipsbladets kommentator. Læs hans klummer her.
