Blog: Det bielsaske mønster

OPRINDELIGT BRAGT PÅ DETSMUKKESPIL.DK

FØLG DET SMUKKE SPIL PÅ FACEBOOK OG TWITTER

El Loco, den skøre, som Marcelo Bielsa bliver kaldt spiser fodbold morgen, middag og aften. Til jobsamtalen hos Veléz Sarsfield i hjemlandet Argentina, hvor han var træner i 1997-1998-sæsonen, fremlagde han 51 videoklip med eksempler på hvordan han ville forbedre holdet taktisk. Engang blev han spurgt af en journalist hvordan han skulle tilbringe juledagene. Han svarede tørt, at han ville dyrke to timers motion og se fjorten timers fodbold. Hver dag. 

I dag er Bielsa træner for Marseille. Søndag aften tabte hans hold 1-0 på Stade Chaban-Delmas i Bordeaux. Et resultat, der sendte dem ned på Ligue 1’s fjerdeplads med en uoverskuelig afstand op til Paris Saint-Germian, der med seks kampe tilbage af sæsonen er bedste bud på en fransk mester. Det betyder, at Marseille kun har vundet fire af fjorten kampe i 2015. En stor kontrast til efteråret, hvor den sydfranske klub spillede blændende, dynamisk fodbold og lå nummer et. Men den vaklende form er egentlig ganske logisk. For med Bielsa ham følger et særligt mønster: startvanskeligheder bliver til fantastisk fodbold, der bliver til noget, der minder om et kollaps. 

Den excentriske argentiner insisterer på at få sine hold til at følge hans klare krav om et højt, aggressivt og risikabelt presspil. Hvis det fungerer er det fantastisk effektivt. Hvis ikke inviterer man modstanderen til at score. Han er udpræget idealist og går aldrig på kompromis med sin forstilling om hvordan fodbold bør spilles.

Og den insisteren har sine ofre. Han tærer gevaldigt på sine omgivelser både fysisk og mentalt. Hans presspil kræver enorm koncentration og løbekapacitet – bare én spiller, der positionerer sig forkert kan ødelægge alt. “Hvis mine spillere ikke var mennesker, ville jeg aldrig tabe”, sagde Bielsa i Vélez Sarsfield-tiden. Og han har nok ret. Argentineren er nemlig en bedre teoretiker end en træner.

Lad os prøve det påståede mønster af på virkeligheden: I Athletic Bilbao (2011-2013) vandt Bielsa ikke sine første fem kampe. Herefter fulgte otte kampe uden nederlag og i løbet af foråret spillede de sig både i Europa League- og Copa del Rey-finalen med en omgang herlig fodbold. Over to kampe udstillede baskerne Sir Alex Fergusons Manchester United. “Først virker han hård og irriterende stædig, men så ser man geniet”, sagde den daværende Athletic-angriber Fernando Llorente. Mod slutningen af sæsonen faldt de dog så småt sammen. De tabte begge finaler og scorede ikke i de sidste fire kampe i La Liga. Bielsas anden sæson i Athletic fortsatte i dét spor. De sluttede 12’er i ligaen og røg tidligt ud af både Copa del Rey og Europa League. 

I Marseille vandt El Loco ikke sæsonens to første kampe. På Korsika mod Bastia spillede de 3-3 og hjemme på Velodromen tabte de klart 0-2 mod Montpellier. Især mod Montpellier var det tydeligt, at Marseille-spillerne endnu ikke formåede at udføre Bielsas idéer i praksis. Det kom dog kort efter. De næste otte kampe blev vundet med noget af Europas bedste fodbold. I de første ti kampe scorede de 25 mål og da 2014 blev til 2015 førte de Ligue 1. Efter årsskiftet har historien som bekendt været en anden. 

Mønstret ses også i Bielsas tidlige trænerkarrere i Argentina. I Newell’s Old Boys (1990-1992) var han stærkt fyringstruet efter de første tre kampe. Siden tabte de kun én kamp i Apuertaen – den argentinske efterårssæson. I løbet af det efterfølgende år vandt de kun ni kampe. 

Hvorfor går det sådan? Svaret ligger nok i Bielsas maniske tilgang til spillet. Det er ganske naturligt, at det tager tid for et hold med en ny træner. Det er også naturligt, at succesen ikke er evig. Men, at Bielsas hold over en så kort periode kan have så forskellige ansigter er bemærkelsesværdigt. Desværre for den skøre argentiner spilles fodbold af mennesker og ikke af robotter.