Generelle

Offside kan blive fortid

Ifølge Sky Sports har FIFA-præsident Sepp Blatter snakket med sin kollega fra det internationale hockeyforbund om deres erfaring med at droppe offsidereglen.

Alle fodboldfans kender følelelsen af, at få en tvivlsom offsidekendelse imod sig, men med tiden kan den slags hårfine afgørelser måske været fortid. I hvert fald har FIFA-præsident Sepp Blatter undersøgt, hvordan andre sportsgrene har klaret sig uden offside.

Det internationale hockeyforbund droppede offsidereglen tilbage i 1998, og deres erfaringer er Sepp Blatter yderst interesseret i.

- Han stillede mig en masse spørgsmål om det, og hvor stor en succes det er. Han gav aldrig sin egen mening, så det er ikke til at sige, hvad der kan ske i fodbold, men han virkede meget interesseret i, hvordan vi havde implementeret det, siger forbundets præsident Leandro Negre ifølge skysports.com.

I hockey blev offsidereglen afskaffet for at få færre afbrydelse i spillet og for at få flere mål og mere underholdende spil.