Landshold

Nostalgi: Landsholdslegende i 3. division

Det er i disse dage 32 år siden, at Bobby Moore forlod Herning Fremad efter en række kampe i den danske 3. division. Læs den ufortalte historie i Tipsbladet

Eric Djemba-Djemba, Ståle Solbakken og Markus Allbäck: Det er tit lykkedes for danske klubber at hente ret store navne til den danske liga i udlandet, men intet stikker hvad Herning Fremad præsterede i 1978. Selvom vestjyderne kun lå i den tredjebedste danske række, skrev de nemlig kontrakt med selveste Bobby Moore, der 12 år tidligere var anfører for det engelske landshold, der blev verdensmestre på hjemmebane.

Moore er til dato den eneste verdensmester, der har spillet i Danmark, og Helge Sander, der som direktør for Herning Fremad var manden, der hentede englænderen, husker det stadig 32 år senere.

- Det var dels for at forstærke holdet og dels for at skabe opmærksomhed. Jeg vil ikke underkende det sidste. Vi lå jo i skyggen af Ikast, og derfor var det jo meget vigtigt for mig, at der var stor opmærksomhed, så jeg kunne tegne sponsorater. Jeg tænkte, hvem jeg kunne få til af store spillere. Så var det faktisk Ron Webb (Sanders samarbejdspartner i forbindelse med seksdagesløbene i Herning red.), der fik ideen til Bobby Moore, og via en dansk journalist i London fik jeg kontakt til ham. Vi fik skabt et grundlag, og fandt frem til, at vi nok kunne blive enige, siger det nuværende folketingsmedlem til Tipsbladet.

Læs Tipsbladet Indsigt i dag og få hele historien om Bobby Moore i Herning, der blandt andet indeholder overtagelsesforsøg fra en anden dansk klub, den jyske pigegarde og en kikset offsidefælde mod Jyderup.