VM

Uzbekistan og Ungarn afgører VM-finale

FIFA har offentliggjort dommerne til de to VM-semifinaler.

Der er to mænd, der næsten med garanti kommer i fokus de kommende to dage: Ravshan Irmatov og Viktor Kassai.

De skal nemlig dømme de to semfinaler. Det har FIFA offentliggjort i dag.

Ravshan Irmatov er fra Uzbekistan, og han skal dømme Uruguays kamp mod Holland tirsdag aften. Han har tidligere fløjtet åbningskampen mellem Sydafrika og Mexico samt braget mellem Tyskland og Argentina. Han er desuden blevet kåret til Asiens bedste dommer de seneste to år.

Ungaren Viktor Kassai skal fløjte opgøret mellem Spanien og Tyskland, der spilles onsdag aften. Kassai har blandt andet fløjtet i kampen mellem Brasilien og Nordkorea tidligere i turneringen.

Begge semifinaler spilles klokken 20.30