Superliga

Stor lønnedgang for Søren Larsen

Spilletid var den vigtigste årsag til at Søren Larsen skiftede Toulouse ud med AGF.

Ekstra Bladet kan i dag fortælle, at Søren Larsen måtte gå væsentligt ned i løn for at sikre sig fast spilletid.

Således går den danske target-man fra at tjene en million kr. om måneden i Toulouse, til blot at tjene 2 millioner kr. om året i AGF.

– Måske betyder penge bare ikke alt alligevel. Måske overvinder kærligheden til spillet alt – også økonomien. Måske er jeg bare en gammel romantiker nu, fortæller en leende Søren Larsen avisen.

– For mig er det vigtigt, at jeg er glad, og jeg får spillet noget fodbold, fortalte den nye AGF’er, da han blev præsenteret i går.

Den høje angriber havde tilbud fra flere klubber, hvoraf Brøndby formentlig var iblandt, men Køge-knægten valgte AGF.

– Jeg har valgt AGF, fordi jeg følte, at det var det rigtige for mig. Der har været andre klubber, men de var åbenbart ikke interessante nok for mig..., slutter Søren Larsen.