Ligue 1

Zlatan frelste PSG fra fiasko

Zlatan Ibrahimovic sikrede Paris Saint-Germain det ene point i sæsonåbneren.

Paris Saint-Germin var lige ved at tabe ansigt, da den voldsomt forstærkede hovedstadsklub i går spillede mødte undertippede Lorient. Men nyindkøbte Zlatan Ibrahimovic beviste sin klasse, og sikrede PSG det ene point.

Lorient var ellers foran 2-0, inden den svenske angriber med to mål i anden halvleg frelste hjemmeholdet. Det udlignende mål blev sat ind på straffespark kort før slutfløjt.

I danskerklubben Evian fik Daniel Wass lidt personlig succes, selvom hans enlige træffer ikke kunne redde holdet fra at tabe 2-3 på hjemmebane til Bordeaux.

Landsholdsmålmanden Stephan Andersen så til fra bænken.

Imens fik FC Københavns Champions League-modstander Lille en fin åbning på sæsonen, da holdet slog Saint Etienne 2-1 på udebane.